Klimakrisens udfordringer er så komplekse, at de kræver nye tilgange og samarbejder på tværs af institutioner, sektorer og discipliner – fra naturvidenskab og teknik til samfundsvidenskab, jura og humaniora.
Derfor går alle danske universiteter og Færøernes Universitet nu sammen i en ny satsning 'Strive U', der med en bevilling på 95 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal styrke tværfagligheden blandt studerende på tværs af alle fagområder. Formålet er at accelerere den grønne omstilling, fortæller Andreas Roepstorff, der er centerdirektør for Aarhus Institute of Advanced Studies, Aarhus Universitet, i en nyhed på universitetets hjemmeside.
”Vi står i en situation, hvor de problemer, vi skal løse, går på tværs af fag, men vores uddannelser gør det ikke i samme grad,” siger Andreas Roepstorff, som har været en drivende kraft bag 'Strive U'.
”Fremtidens samfund kommer til at kræve kandidater, der er vant til at samarbejde på tværs af fagligheder. Det ser man særligt tydeligt i forhold til klima- og miljømæssige udfordringer. Undervisning i bæredygtighed kan derfor være et unikt laboratorium til at gentænke uddannelser for fremtiden,” siger han.
Fremtidens samfund kommer til at kræve kandidater, der er vant til at samarbejde på tværs af fagligheder.
Andreas Roepstorff – Centerdirektør for Aarhus Institute of Advanced Studies, Aarhus Universitet
Målet med 'Strive U' er at ruste Danmark til den grønne omstilling ved at uddanne en ny generation af kandidater, der er trænet i at tænke og arbejde på tværs af faggrænser.
Det skal blandt andet ske ved, at undervisere kan få finansieret udviklingstid til at udvikle nye tværgående undervisningsforløb, hvor de studerende får mulighed for at arbejde tværfagligt med virkelige problemstillinger. Og netop fordi flere universiteter er med i satsningen, giver det nye muligheder for at udvikle løsninger på tværs af fagligheder og institutioner og åbner for samarbejder, der ellers kan være vanskelige at få i stand, skriver Aarhus Universitet i nyheden.
Ud over de danske universiteter og Færøernes Universitet er Grønlands Universitet også en kommende mulig partner i satsningen.
Mere leg og bevægelse mod ensomhed
Vi fortsætter i Vesthimmerland.
Her kan Julemærkehjemmet Hobro nemlig nu sætte gang i byggeriet af en ny multihal, som skal skabe gode rammer for leg, bevægelse og fællesskab for børnene under deres ophold på Julemærkehjemmet.
Det er muligt med en bevilling på 11,5 millioner kroner fra Realdania.
På Julemærkehjemmene får børn hjælp til at bekæmpe ensomhed, mobning og lavt selvværd. Og netop leg og bevægelse er et vigtigt element i dette, fortæller Maria Hæstrup, der er forstander på Hobro Julemærkehjem i en pressemeddelelse fra Julemærkefonden.
”Vi har leg og bevægelse på programmet hver dag. Vi ved, at fysisk aktivitet skaber trivsel, glæde og selvværd. Samtidig styrker det børnenes sociale kompetencer og evne til at danne relationer. Børnene bliver simpelthen gladere, når de får mulighed for at udfolde sig. Multihallen kommer til at få stor betydning i vores arbejde for at hjælpe børnene tilbage i trivsel,” siger Maria Hæstrup.
Den nye multihal skal erstatte Julemærkehjemmets nuværende gymnastiksal, hvor der mangler plads til at børnene kan udfolde sig. Ud over Realdania bidrager Aage og Johanne Louis-Hansens Fond med 1,5 millioner kroner, Knud Højgaards Fond med en million, og en privatperson har doneret tre millioner kroner til de nye multihal.
Afsæt i praksis skal forebygge skolefravær
Vi bliver i det nordjyske.
I projektet ‘Sammen om skoletilhør’ skal fire skoler i Aalborg Kommune nemlig over de næste to år arbejde med nye måder at forebygge skolefravær på. Det er muligt med en donation på 6,2 millioner kroner fra Det Obelske Familiefond.
Med udgangspunkt i hvad der virker i praksis, fokuserer projektet på at styrke børn og unges tilhør til skole og fællesskaber i stedet for kun at se på det enkelte barn med skolefravær.
Alt for mange børn har ufrivilligt skolefravær på grund af mistrivsel … Skal vi ændre dette, kræver det individuelle løsninger sammen med den enkelte familie og et tæt samarbejde på tværs af fagområder
Peter Larsen – Rådmand for Job og Social, Aalborg Kommune
Målet er, at styrke indsatsen helt tæt på børn, familier og skoler, og derfor vil fagpersoner i projektperioden arbejde endnu tættere sammen med familierne om at finde individuelle løsninger for de børn, som har svært ved at komme i skole, fortæller rådmand for Job og Social i Aalborg Kommune, Peter Larsen i en nyhed på kommunens hjemmeside.
”Alt for mange børn har ufrivilligt skolefravær på grund af mistrivsel. Det er ulykkeligt. Dels mister de værdifuld undervisning, som de skal stå på senere i livet, og dels går de glip af fællesskabet i skolen. Skal vi ændre dette, kræver det individuelle løsninger sammen med den enkelte familie og et tæt samarbejde på tværs af fagområder,” siger Peter Larsen.
Derfor bliver der på de fire skoler Gistrup, Gug og Nøvling Skole samt Solbakkeskolen etableret et tværfagligt fraværsteam, som skal sikre et helhedsorienteret fraværsforløb for den enkelte elev. Derudover etableres et netværk for forældre, der er udfordret af barnets fravær. Og endelig oprettes en forandringsagents-funktion, som koordinerer fraværsteams og har ansvar for at forankre og udbrede viden på tværs af kommunen.
Undervejs i projektet bliver de konkrete løsninger evalueret, og de elementer, som fungerer godt, bliver testet af på flere børn og unge. Næste skridt bliver at udvikle en fælles tilgang til skolefravær, hvor faglig viden og indsatser samles på tværs af kommunen, som afsæt for at hjælpe endnu flere børn og unge, skriver Aalborg Kommune i nyheden.
Flere kan komme på ferielejr
Sidste år sendte Red Barnet mere end tusind udsatte børn og forældre på ferielejre over hele landet. Og en gang om måneden mødes børn og forældre i Red Barnets mere end 70 lokale klubber, hvor børnene kommer på alt fra skovture til en tur i zoologisk have, laver mad over bål og fejrer højtider.
Nu får endnu flere børn mulighed for at komme på ferielejr og blive en del af fællesskaberne i Red Barnets klubber. Med en donation på 1,9 millioner kroner fra Salling Fondene, vil Red Barnet nemlig over de næste to år åbne flere nye klubber og lejre i alle landets fem regioner. Det skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.
Mange af de børn, som vokser op i fattigdom, oplever ofte at stå uden for fællesskaberne, og at der ikke er råd til fritidsaktiviteter eller børnefødselsdage. Evalueringer viser, at mange børn oplever både en styrket tro på egne evner og at blive en del af nye fællesskaber, efter de har deltaget i Red Barnets klubber eller lejre, fortæller generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen.
”Red Barnets klubber og lejre er en hjørnesten i vores arbejde for at skabe bedre børneliv og styrke trivsel og venskaber hos alle børn. Her skaber vores fantastiske frivillige frirum og fællesskaber, der gør, at børn kan vokse, trives og udvikle sig i trygge rammer, hvor de knytter nye bånd. Derfor er vi utroligt glade for, at Salling Fondene nu støtter os, så vi kan etablere flere klubber og lejre og skabe gyldne stunder og uforglemmelige minder for endnu flere børn,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Red Barnets klubber og ferielejre drives af frivillige, det er gratis at deltage, og børnene og familierne får tilbuddet om at komme med via fagprofessionelle, som for eksempel en socialrådgiver eller barnets lærer.
Flere fællesskabsorienterede iværksættere
Nu skal en ny festival og en kooperativ skole uddanne fremtidens fællesskabsorienterede iværksættere til at skabe et arbejdsliv med mere demokrati, fællesskab og socialt ansvar.
Det er blevet muligt med en bevilling på fire millioner kroner fra Tuborgfondet til Kooperativt København – et fællesskab af virksomheder og foreninger, der arbejder for at skabe et mere bæredygtigt, mangfoldigt og retfærdigt erhvervsliv i København,” skriver Kooperativt København på deres hjemmeside.
”Vi oplever en stor efterspørgsel fra unge, der ikke kan se sig selv i det klassiske iværksætternarrativ. De ønsker at skabe virksomheder og arbejdsfællesskaber med plads til både fællesskab, bæredygtighed og socialt ansvar,” siger Mia Maja Hansson, bestyrelsesmedlem i Kooperativt København og direktør i Kitchen Collective, et deleøkonomisk madiværksætterhus i Kødbyen i København.
Vi oplever en stor efterspørgsel fra unge, der ikke kan se sig selv i det klassiske iværksætternarrativ
Mia Maja Hansson – Bestyrelsesmedlem, Kooperativt København
Over de næste tre år vil Kooperativt København derfor udvikle Koopfabrika - et uddannelses- og mentorforløb, hvor deltagerne blandt andet bliver undervist i bæredygtig forretningsdrift, kooperativ organisering og kultur, inkluderende arbejdspladser og feministisk og demokratisk ledelse. I forløbet bliver deltagerne undervist og får mentorstøtte af mennesker, som selv driver blandt andet kooperativer eller socioøkonomiske virksomheder, fortæller bestyrelsesmedlem Mia Maja Hansson.
”Noget af det særlige ved Koopfabrika er, at undervisningen ikke kun kommer fra teorien og lærebøgerne, men fra mennesker, der selv har prøvet at skabe kooperative arbejdspladser i praksis. Praktiker-til-praktiker-læringen giver adgang til viden, der ikke fås andre steder, og deltagerne får konkrete erfaringer, rollemodeller og mod til selv at handle,” fortæller Mia Maja Hansson.
Derudover vil Kooperativt København afholde en to dages festival Fabrika Festival, med workshops, talks, kunst, kultur og muligheder for netværk, der skal samle iværksættere, kooperativer, sociale bevægelser, virksomheder og foreninger.
Ambitionen er, at omkring 2000 personer deltager i festivalen over de næste tre år, og at 120 gennemfører uddannelses- og mentorforløbet.
Filmvisning i Krøyers Have
Vi ender denne uges overblik på Fyn, nærmere bestemt Svendborg, hvor Krøyers Have under Svend Filmdage bliver omdannet til en ’filmhave’, et udendørs biografrum, hvor publikum kan opleve gratis film fra formiddag til aften, og hvor film og fællesskab går hånd i hånd.
Nu kan endnu flere børn, unge og voksne få mulighed for at se film i det fri, når filmfestivalen løber af stablen i slutningen af august, med en donation fra Nordjyllandsfonden på 200.000 kroner.
Udover filmvisninger vil publikum også kunne opleve en række andre aktiviteter, som bringer filmene til live, fra oplæsning til samtaler og kreative indslag.
Derudover er filmhaven skabt således, at der er plads til spontane møder og nærvær på tværs af alder og baggrund, og er et sted, hvor film ikke blot bliver vist, men netop opleves sammen, skriver Nordjyllandsfonden i en nyhed på deres hjemmeside.
Det, at filmene flytter ud af biografen og ind i byens åbne rum, hvor alt er gratis, og alle kan være med, er en af grundene til, at Nordjyllandsfonden har valgt at støtte initiativet, fortæller direktør for Nordjyllandsfonden, Bo Uggerhøj.
”Initiativet samler byens borgere om fælles filmoplevelser og inviterer også mennesker med, som normalt ikke deltager i kulturlivet,” siger Bo Uggerhøj i nyheden fra fonden.
